Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde

Flyt Hertil

Økosamfundet Dyssekilde er stort set udbygget. Til gengæld bliver der ind imellem sat huse til salg – oftest via ejendomsmægler – og det vil også fremgå på forsiden af denne hjemmeside.

Flere vælger at flytte til Torup by mens de venter på at der bliver noget ledigt i Økosamfundet. På denne side kan du se om der er boliger til salg i Torup.

En sjælden gang bliver der også en ledig lejelejlighed i Højager, og de går til det interesserede medlem med den højeste anciennitet uanset, om de bor i eller udenfor ØD. Bestyrelsen kan dog omgå ancienniteten og udleje til det medlem, der af sociale eller økonomiske årsager har mest brug for den.

Fremleje

Der er også andre muligheder for at blive en del af Dyssekilde.
Mange fremlejer huse, når de er væk i kortere eller længere tid. Det er en god mulighed for at finde ud af, om landsbyen er noget for dig.

Ofte er der også værelser til leje, for mange har store huse. Typisk er det udlejning af et eller flere værelser med adgang til køkken og bad.

Salg og udlejning vil blive annonceret her på hjemmesiden.

Medlemskab

Hvis du køber et hus eller lejer et værelse i mere end seks måneder, skal du være medlem af økosamfundet. Der er et depositum på 8900 kr., og derefter koster det 3000 kr. om året, hvis du bor her. Er du medlem men bor udenfor landsbyen, koster det 1440 kr. om året. Kontakt kontoret, hvis du vil vide mere eller melde dig ind.

Webdesign by lille-web