Miljøkontor
I det gamle Dyssekildegård ligger Nordsjællands Miljø- og Energikontor. Det en almennyttig forening under Energitjenesten Sjælland, der arbejder for at fremme bæredygtig udvikling.
Der er gratis rådgivning og hjælp at hente, hvis du skal efterisolere dit hus, forbedre dine vinduer eller finde en mere bæredygtig opvarmning til dit hus.
Foreningen har eksisteret siden 1993 og har oparbejdet en specialviden inden for byggeri, energivenlig sejlende turisme i lokalområdet – Halsnæs er omgivet af vand - og vinduers energiforhold.
Nordsjællands Miljø- og Energikontor arrangerer også offentlige møder om emner som miljøvenlige byggematerialer og vandrensning. Kontoret er organiseret i Samvirkende Energi- & Miljøkontorer (SEK).




