Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde
Dyssekilde

Kommunikation

Vores primære fælles kommunikationsmiddel er et ugentligt nyhedsbrev der hedder Ugenyt. Det fungerer som opslagstavle for køb/salg/bytte, kalender for kommende begivenheder, efterlysninger af bortkomne cykler og børnevanter og beskeder.

Ugedebat er som navnet antyder et debatforum i samme format som Ugenyt, og indlæggene kan være kommentarer eller uforbeholdne meninger om alt, der har med ØD at gøre.

Møder og referater

3 uger før medlemsmøderne udkommer et nyhedsbrev dels med dagsorden til mødet, dels med opdateringer på de sidste tre måneders hændelser som nyfødte børn, runde fødselsdage, nye tilflyttere, fotos fra fælles aktiviteter.

Ikke alle har mulighed for at deltage i medlemsmøderne, så der kommer fyldige referater ud med Ugenyt, ligesom bestyrelsens referater også sendes ud til alle.

Debat er altid godt

Medlemsmøderne kan have punkter på dagsordenen, hvor man kan forudse en lang debat. I de tilfælde er der mulighed for på forhånd at arrangere et debatmøde, så emnet kan debatteres uden at medlemsmødet trækker for meget ud.

Webdesign by lille-web